Alrighty then! Jace Ventura her, og hvis du er ny i Magic: The Gathering og forvirret over alle de forskellige måder at spille på, så frygt ej! Læn dig tilbage, tag din detektivhat på, og lad os dykke ned i fire af de mest populære formater: Commander, Draft, Sealed og Modern. Læs med, og bliv klar til at finde et format der passer dig – “Like a glove!”.
Commander – “Somebody stop me!”
Commander (også kendt som EDH) er Magic’s vilde, sociale festformat, hvor fire spillere kæmper om at være den sidste overlevende. Her er reglerne, hurtigere end du kan sige “All righty then!”:
- Du vælger én legendary creature som din Commander – din helt, din leder, din Jace Ventura!
- Dit deck består af 99 kort + din Commander (i alt 100 kort).
- Du må kun have én kopi af hvert kort (undtagen basic lands). Det betyder: ikke fire af den samme – kun én af hver, så der er masser af variation og overraskelser.
- Alle kort i dit deck skal matche din Commanders color identity – altså de farver, der er på din Commander.
- Du starter med 40 liv, og der er en ekstra regler: Hvis en Commander giver 21 skade til én spiller, taber den spiller straks.
- Det er et multiplayer-format, så politik, alliancer og eksplosioner er en del af festen. “Say hello to my STINKY little friend!”
Draft – “Let’s get drafting!”
Draft er Magic’s version af en detektivjagt: Du ved aldrig, hvad du finder, men du samler spor (kort) og bygger dit deck undervejs. Sådan foregår det:
- 3-8 spillere sætter sig sammen. Hver får tre booster packs.
- Åbn din første pakke, vælg ét kort, og send resten videre til venstre.
- Få en ny pakke fra højre, vælg et kort, send videre – gentag til alle kort er væk.
- For anden pakke sendes til højre, tredje pakke igen til venstre.
- Til sidst har du ca. 45 kort. Byg et deck på minimum 40 kort(inklusiv lande).
- Du spiller med det deck, du lige har draftet – ingen snyd, ingen forberedelse, kun ren improvisation. “Fe Fi Fo Fum! I smell… the fingerprints of scum!”
Sealed – “Do not go in there!” (medmindre du elsker overraskelser)
Sealed er Drafts rolige fætter – her bygger du også et deck af tilfældige kort, men du slipper for at skulle vælge under pres.
- Du får seks booster packs(oftest seks, men kan være færre) og åbner dem alle.
- Byg et deck på minimum 40 kort af de kort, du har åbnet (igen inklusiv lande).
- Alle de kort, du ikke bruger, er din sideboard – du kan skifte mellem dem mellem kampene.
- Ingen stress over at vælge forkert – du kan bygge om efter hver kamp, hvis du vil. “Jace Ventura, Card Detective, and you must be the Monopoly guy.”
Modern – “Loo-hoo-se-her!” (men kun hvis du ikke er top tunet)
Modern er for dem, der vil bygge deres deck hjemmefra og kæmpe én-mod-én med de BEDSTE kort kombinationer, som kan laves med kort fra de seneste 20+ år(Basically dem med modern frame på kortene).
- Dit deck skal have minimum 60 kort og må have op til fire af hvert kort (undtagen basic lands).
- Du må bruge kort fra Eighth Edition og Mirrodin (2003) og frem.
- Du kan have et sideboard på op til 15 kort til at tilpasse dig mellem kampene.
- Modern roterer aldrig, så du kan altid spille med dine yndlingskort – medmindre de er på ban-listen! “If I’m not back in five minutes… just wait longer!”.
- Spilles typisk bedst-af-tre, og du starter med 20 liv.
Så hvad venter du på? Vælg dit format, find dine venner, og gør dig klar til kaste pap i vildskab. Magien venter derude!
“This has been a case for Jace Ventura: Card Detective!”
